I ly af træernes hvisken

Eftersom at vi havde løbet fordi et mærkværdigt udseende sted, besluttede vi os for at undersøge det. Stedet lignede mest af alt en samling gravsten med store træer der stod lænet ind over. Da vi kom nærmere, var det bare en form for stendysse, men det gjorde det ikke mindre skræmmende. Omkring os høretes træernes hvisken, og regnen havde efterhånden gennemblødt vores lange hår.

Vi valgte at trasker videre, for at se hvad dette mystiske sted gemte på af hemmelighedder. Vi nåede til en lille fin sump. Overalt i kanten lå der smukke lysegrønne alger, som matchede det unaturligt grønne græs.

Ikke langt væk fra hvor vi stod kunne vi ane en lille forhøjning, som vi bare måtte undersøge nærmere. Vi begyndte at traske langs sumpens bred for at komme hen på den anden side hvor den befandt sig. Dog viste det sig at det ikke var nogen forhøjning, men blot et væltet træ hvis rødder havde hevet en masse jord med op.

Da vi havde undersøgt det meste af stedet, begyndte vi at gå hjem ad. Solen begyndte at komme frem på den ellers skydækkede himmel, og der, mens vi sad og drak varm kakao, kom en smuk regnbue til syne på den gråblå himmel.

Vale, Nathalia & Emilie